Jane Faarup

Om

Jane Faarup

Hos mig handler det ikke om at slippe af med noget der er ”forkert”. Du er IKKE forkert! Du er måske ikke vild med din adfærd, men den kan vi kigge på. Du er heldigvis ikke din adfærd. Du er meget mere. Det handler om at få øje på gaven og meningen i oplevelser, adfærd, vaner, tankemønstre og måden du lige nu oplever dig selv på. Det handler om at integrere alt det, der er dig – også det du ikke bryder dig, det tilpassede og tillærte, det du har måtte fortrænge for at blive accepteret og elsket. Det handler om at opdage hvem du er inderst inde, acceptere og elske det du finder og slippe modstanden. Når du ikke længere kæmper imod og/eller holder fast, slipper det, der skal slippes helt af sig selv. Det handler om frihed og kærlighed.

Hos mig arbejder vi sammen, du og jeg. Jeg har fokus på at støtte dig i din proces, uanset hvad du ønsker hjælp til. Jeg støtter dig i at mærke dig selv, dine behov og følelser, mærke din krop, og opdage at du er din egen største ressource. Jeg støtter dig til at komme i kontakt med din autenticitet og integritet. Hvile i dig selv og stole på dig selv, med accept, respekt, egenomsorg, handlekraft og selvansvar. 

Det kan jeg gøre, fordi jeg selv har gået vejen. Jeg ved, hvad det vil sige når rammerne strammer, og kasserne ikke længere passer. Når det gamle ikke længere fungerer og du bliver nødt til at vende dig imod noget nyt. Når kroppen giver op, presset bliver for stort og omsorgen for dig selv for lille. Mine livserfaringer har givet mig en unik indsigt i udfordringerne vi oplever som menneske. Det, jeg ved noget om indefra er blandt andet: Stress og belastningsreaktion, afhængighed/medafhængighed, psykisk sygdom som pårørende, kriser, tab, traumer, eksistentiel smerte, meningsløshed, depression, ensomhed og isolation, livsomvæltende begivenheder, identitetskrise, at turde forlade det komfortable, børn i mistrivsel, skolevægring, når parforholdet og relationerne trygprøves og forandres, dårligt selvværd og manglende selvtillid, at føle sig forkert, sensitivitet/sansestærk.

Udover, hvad livets skole har lært mig indtil nu, har jeg også et bredt, solidt og relevant fagligt fundament at stå på. Jeg er uddannet socialrådgiver i 2005, og har lige siden rådgivet, støttet og vejledt et utal af mennesker, alle i vanskelige og udfordrende livssituationer, livskriser og/ eller traumer.  

Jeg har praktiseret yoga i mange år, og er erfaren certificeret yogalærer i både Yin Yoga, Hot Yoga, Vinyasa Yoga og Yoga mod Stress. Jeg er trænet i at guide Yoga Nidra (en meditativ tilstand – yogisk søvn).

Jeg er psykoterapeut med en 4-årig intens uddannelse på højt fagligt niveau (masterniveau) med mig. Det er her værd (og yderste relevant) at nævne at jeg under min uddannelse, og stadig selv modtager psykoterapi og faglig supervision, så jeg kontinuerligt rydder op og udvikler mig.

Læs mere her.

Om

Jane Faarup

Hos mig handler det ikke om at slippe af med noget der er ”forkert”. Du er IKKE forkert! Du er måske ikke vild med din adfærd, men den kan vi kigge på. Du er heldigvis ikke din adfærd. Du er meget mere. Det handler om at få øje på gaven og meningen i oplevelser, adfærd, vaner, tankemønstre og måden du lige nu oplever dig selv på. Det handler om at integrere alt det, der er dig – også det du ikke bryder dig, det tilpassede og tillærte, det du har måtte fortrænge for at blive accepteret og elsket. Det handler om at opdage hvem du er inderst inde, acceptere og elske det du finder og slippe modstanden. Når du ikke længere kæmper imod og/eller holder fast, slipper det, der skal slippes helt af sig selv. Det handler om frihed og kærlighed.

Hos mig arbejder vi sammen, du og jeg. Jeg har fokus på at støtte dig i din proces, uanset hvad du ønsker hjælp til. Jeg støtter dig i at mærke dig selv, dine behov og følelser, mærke din krop, og opdage at du er din egen største ressource. Jeg støtter dig til at komme i kontakt med din autenticitet og integritet. Hvile i dig selv og stole på dig selv, med accept, respekt, egenomsorg, handlekraft og selvansvar. 

Det kan jeg gøre, fordi jeg selv har gået vejen. Jeg ved, hvad det vil sige når rammerne strammer, og kasserne ikke længere passer. Når det gamle ikke længere fungerer og du bliver nødt til at vende dig imod noget nyt. Når kroppen giver op, presset bliver for stort og omsorgen for dig selv for lille. Mine livserfaringer har givet mig en unik indsigt i udfordringerne vi oplever som menneske. Det, jeg ved noget om indefra er blandt andet: Stress og belastningsreaktion, afhængighed/medafhængighed, psykisk sygdom som pårørende, kriser, tab, traumer, eksistentiel smerte, meningsløshed, depression, ensomhed og isolation, livsomvæltende begivenheder, identitetskrise, at turde forlade det komfortable, børn i mistrivsel, skolevægring, når parforholdet og relationerne trykprøves og forandres, dårligt selvværd og manglende selvtillid, at føle sig forkert, sensitivitet/sansestærk.

Udover, hvad livets skole har lært mig indtil nu, har jeg også et bredt, solidt og relevant fagligt fundament at stå på. Jeg er uddannet socialrådgiver i 2005, og har lige siden rådgivet, støttet og vejledt et utal af mennesker, alle i vanskelige og udfordrende livssituationer, livskriser og/ eller traumer.  

Jeg har praktiseret yoga i mange år, og er erfaren certificeret yogalærer i både Yin Yoga, Hot Yoga, Vinyasa Yoga og Yoga mod Stress. Jeg er trænet i at guide Yoga Nidra (en meditativ tilstand – yogisk søvn).

Jeg er psykoterapeut med en 4-årig uddannelse på højt fagligt niveau (masterniveau). Det er her værd (og yderste relevant) at nævne at jeg under min uddannelse, og stadig selv modtager psykoterapi og faglig supervision, så jeg kontinuerligt rydder op og udvikler mig.

Læs mere her.

Udtalelser fra Klienter

Slide

Jane har gennem det sidste år hjulpet mig med at håndtere et stort chok og sorg ved at miste en livsfælle gennem flere år.

En pludselig og hurtig sygdom og død gjorde, at jeg stod tilbage helt tom og følelsesløs men med et STORT ønske om, IKKE at falde dybt og drastisk ned i et hul, men finde værktøjer og forståelse til at komme godt ud i alt det nye, der er og skal være for mig.

Både yoga og personlige samtaler med Jane har givet mig glæde tilbage og en forståelse for, hvordan krop og sind spiller sammen – og ind i mellem også mod hinanden. Psykoterapien har givet mig plads til at være mig, til at være åben, frustreret og alligevel og se, at der er en vej. Jeg har fået så mange gode værktøjer med hjem til at håndtere kroppens og sindets stress, gode vejrtrækningsøvelser og masser af andet godt til mig.

Den ugentlige yoga-time giver mig og min krop ro, plads, befrielse og masser af energi😊 Jane har helt klart hjulpet mig i mit livs værste krise og givet mig modet til at kaste mig ud i mit nye ”jeg”.

Anonym
Klient

Slide

Jeg har brugt og bruger Jane som supervisor, både for mine medarbejdere, mig selv og til temadage.

Jane er god til at få alle til at føle sig trygge i supervisionen, således at supervisionen får de bedste forudsætninger for at lykkes.

Jane tager vare på den enkelte, så vel som hele gruppen og sikrer at alle føler sig trygge til at deltage. Hun formår at skabe et rum, hvor der er plads til at tale om og lære af de ting som lykkes, og de ting som ikke gør.

Jane er yderst professionel og formår med sit rolige væsen og et smil, at få åbnet op for selv de sværeste ting.

Jane er en utrolig tillidsvækkende og empatisk person, samtidig med hun er faglig dygtig.

Gennem min supervisionen hos Jane, har hun udfordret mig og mine valg, så jeg har fået muligheden for at udviklet mig til at blive en bedre leder.

Jeg vil give Jane de varmeste anbefalinger

Dorthe Samuel, Direktør i Ella og Møller Sørigs Fond
Klient

previous arrow
next arrow